Tilbage
24. november 2017

Opstilling til Integrationsrådet

Nu kan du melde dig som kandidat til Integrationsrådet i Aalborg Kommune
Det er det tid til at udpege et nyt Integrationsråd i Aalborg. Der skal vælges 9 medlemmer blandt borgere i kommunen med anden etnisk baggrund end dansk.
 
Integrationsrådet
 
  • rådgiver Aalborg Kommunes Byråd i spørgsmål, der relaterer sig til integration
  • har høringsret i sager, der handler om borgere med anden etnisk baggrund
  • kan på eget initiativ sætte gang i aktiviteter for at fremme integrationen i Aalborg Kommune.
 
Du kan stille op, hvis du:
  • har anden etnisk baggrund end dansk
  • bor i Aalborg Kommune
  • har lyst til at gøre en indsats for at fremme integrationen i Aalborg Kommune.
 
Opstillingsmøde
Der holdes opstillingsmøde:
 
  • Mandag den 4. december kl. 17.00 på Aalborg Bibliotekerne (Glashjørnet), Rendsburggade 2, 9000 Aalborg.
Hvis man ikke kan deltage i opstillingsmødet, vil ansøgningen blive læst højt.

 
Læs mere 
Du kan læse mere om Integrationsrådet og rådets arbejde på 
www.aalborg.dk/integrationsraad .

Her kan du også læse om, hvordan du kan melde dig som kandidat til Integrationsrådet. Der er frist for at melde sig som kandidat den 3. december 2018.
 
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Integrationsrådets sekretariat på integrationsraad@aalborg.dk eller tlf. 9931 1952