For 25 år siden fandt der et folkedrab sted. Hér, i Europa. I Srebrenica.
I dag mindes vi de tusinder, der mistede livet. Vi ærer deres minde. Og vi står sammen om at fordømme den forbrydelse mod menneskeheden, der fandt sted.
Mine varmeste tanker til de efterladte. Vi har alle et fælles ansvar for at sikre, at dét, der skete for 25 år siden, aldrig må finde sted igen.